Netværk
Kontakt til folk i Forsvaret, i virksomheder og i forskningen.
Student Tech Alliance for New Defence
Europas sikkerhed har brug for en ny generation af ingeniører.
Vi vil gøre studerende til en drivkraft i Europas forsvars- og sikkerhedsinnovation.
En uafhængig studenterforening med udgangspunkt på DTU. Vi samler studerende fra alle tekniske fag med Forsvaret, industrien og forskningen, fordi forsvarets problemer går på tværs af software, elektronik, mekanik, materialer, energi og byggeri. Meget af det, de studerende lærer, kan bruges både civilt og i forsvaret.
Mød teametEuropa skal styrke sit forsvar hurtigt.
Krigen i Ukraine har vist, at tempoet i innovationen kan være afgørende. De, der kan innovere hurtigt, får et forspring.
Danmark bruger nu over 3 % af BNP på forsvar, men pengene bliver kun til kapacitet, hvis der er ingeniører til at omsætte dem. IDA venter en mangel på 7.700 STEM-uddannede i 2030, så forsvaret kommer til at konkurrere om dem med alle andre brancher.
Mange danske ingeniørstuderende vil gerne bidrage til forsvaret, men har ingen vej ind. Valget af branche bliver taget, mens man studerer, og mange forlader DTU uden nogensinde at have overvejet forsvaret. Den vej ind bygger vi.
Kilder: Forsvarsministeriet, februar 2025. IDA, maj 2025.
Kontakt til folk i Forsvaret, i virksomheder og i forskningen.
Udfordringer fra dem, der skal bruge løsningerne.
Adgang til værksteder og testmiljøer, når projektet kræver det.
Specialer med rigtige problemejere og veje til job eller startup.
Oplæg fra Forsvaret, virksomheder og startups om aktuelle behov, og hvor studerendes faglighed kan bruges. Åbne for alle studerende.
Vores egne er små: en weekend, én problemejer og ét reelt problem, og holdene får feedback fra problemejeren undervejs. Til de store i Danmark og Europa forbereder vi hold, og vi er medarrangør, når en partner arrangerer.
Hold, der vil videre efter et hackathon, arbejder videre sammen med problemejeren frem mod test, speciale eller startup.
Vi skaber en tydelig indgang og hjælper hold og studerende videre til europæiske hackathons, kurser, specialer, forskning, virksomheder og startups.
Hvordan moderne krigsførelse udvikler sig, hvad tempoet i Ukraine viser, og hvor ingeniørstuderende kan bidrage.
Vi er til stede og møder studerende og partnere.
Vi engagerer studerende og er med ved arrangementet.
Vi bidrager til DTU’s deltagelse med rekruttering, kommunikation og teamdannelse.
Forsvaret, myndigheder, virksomheder og forskningsmiljøer får adgang til motiverede tekniske studerende og en hurtig måde at afprøve idéer på. Stil en udfordring til et hackathon, hold et talk, åbn jeres faciliteter, eller find specialestuderende og projekthold. I kan også støtte arbejdet som sponsor, økonomisk eller med udstyr.
Kontakt osForsvarsarbejde kræver tillid. Vi er studenterdrevne og uafhængige, ikke en del af DTU, og vi arbejder kun med åbne problemstillinger. Sikkerhed, eksportkontrol og eventuelle adgangskrav afklares med DTU’s ansvarlige enheder og den enkelte partner før hvert projekt. Bestyrelse, ledelse og arrangører er statsborgere i et EU- eller NATO-land, og vi er åbne om, hvem vi samarbejder med.
Få besked først om talks og hackathons.